Frederiksberg svømmeskole



Klubmodul henter siden
VinterSvøm Begynder 6-7 år
Tilmeldingsfrist er overskredet

Begynder 6-7 år

Velkommen til Frederiksberg svømmeskoles vintersvøm: Luksus svømmeundervisning i uge 7

Begynderholdet henvender sig til børn der ikke er klar til at bruge hele bassinet ”på egen hånd” endnu, men er klar til svømmeundervisning. Det anbefales at nye på svømmeskolen starter på et begynderhold.

Hver dag fra mandag til fredag styrker vi dit barns færdigheder i vandet, med en masse svømning, leg og grin.

I vintersvøm ugen tager vi trinvis fat i alle fire svømmearter og styrken i vand. Vi tager udgangspunkt i crawl og rygcrawl, og vi kommer til at øve delelementer fra brystsvømning og butterfly. Derudover dyk, hop, selvtillid og svømmeglæde.

Undervisningen er tilpasset, så det enkelte barn kan sætte nye delmål/mål ved fælles øvelser på de små hold.

Vi vil i løbet af ugen arbejde med de grundlæggende færdigheder til at blive en dygtig svømmer. Der vil i ugens løb også blive sat fokus på hvert enkelt barns behov.


Vigtig og praktisk information:

Svømme-instruktørerne på holdene er vores dygtige faste svømmeinstruktører på svømmeskolen.

Vi starter hver dag ved trappen i lillehal/familiehallen, hvor vi siger på gensyn til mor/far/ledsager og derefter samlet går/hopper i vandet.

Efter 60 minutter i vandet, foregår afslutning og på gensyn hver dag ved trappen i familiehallen.

Der SKAL løses almindelig entrebillet til svømmehallens omklædningsfaciliteter i billetinformationen.

Ønsker du som forældre af ledsage dit barn igennem omklædning og ned til familiehallen, kan du læse om svømmehallens regler på vores hjemmeside under forældre info:

www.frederiksbergsvoem.dk

Husk til svømmetasken: Badetøj, håndklæde, svømmebriller, hårelastik/badehætte, hvis man har langt eller halvlangt hår.


Vi glæder os til at byde jer velkommen i vandet til vintersvøm med masser af udvikling, vilje og vandglæde.

De bedste Svømmehilsner

Frederiksberg svømmeskole

Tilmeldte
5 /8
Tilmeldingsfrist
10.02.2020
Tidspunkt
10.02.2020 kl. 15.00 - 14.02.2020 kl. 16.00
Sted
Familiehallen i Frederiksberg svømmehal
Pris
950,00 kr.

Lær at svømme med den helt rigtige teknik fra starten af din svømmekarriere

Måske ønsker du "bare" at blive en rigtig dygtig svømmer.Måske drømmer du om at spille vandpolo eller blive Frederiksbergs svar på Pernille Blume? Frederiksberg Svømmeskole kan helt sikkert hjælpe dig på vej til at nå dine mål i vandet.

Svømmeskolen huser svømmere fra 6-99 år.

Vores svømmeskole er så populær, at vi desværre på mange hold har ventelister. Derfor - ring til os i god tid og bliv skrevet op, så bliver der med tiden også en plads til dig. For at dække udgifter i forbindelse med ventelisterne, administrationen og ajourføringen af disse, er der et årligt gebyr på kr. 50,- for at stå på venteliste.

I løbet af en sæson kan der ske aflysninger, når skolerne eller Frederiksberg svømmehal har særarrangementer, hvilket der vil blive orienteret om i god tid forinden via mobil, mail og på hjemmesiden. Hold også øje med nyhederne på forsiden af vores hjemmeside. HUSK altid at have Jeres profiler opdateret med rette mobil-og mailadresse.